Hjemmelavede LED gulvlamper

Jeg er endelig blevet færdig med mine 2 hjemmelavede LED gulvlamper, som nu har taget plads ved siden af mit TV-bord i stuen.

De er egentlig ikke så avancerede og svære at lave, og kræver hverken det store udstyr eller de helt vilde håndværker evner. Det hele består af 2 meter firkantede stålrør, LED strips i farver, metalmaling og smarte stik, så de kan styres med Google Home mini enhederne, som jeg har herhjemme.

Det 2 meter lange firkantede stålrør skæres i et 150 cm langt stykke, og det resterende 50 cm deles i midten, så man får 1 stykke på 150 cm til lampen og 2 stykker af 25 cm til fødderne. De små stykker svejses til det lange stykke, så lampen kan stå op. Efter svejsningen males metallet med metalmaling, og efter det har fået lov til at tørre, kan man klistre LED stripsene på bagsiden af stålrøret. Der medfølger nogle fjernbetjeninger med LED stripsene til at tænde/slukke og skifte farve på lamperne.

Jeg har valgt at bruge nogle HiHome Smart Plugs (smarte stikkontakter), så jeg kan tænde og slukke for lamperne ved hjælp af stemmestyring via mine Google Home enheder. Hvis man har leget lidt med Google Rutiner, kan man få Google til at gøre flere ting, når man kommer med en kommando. (Slukke loft lamper, tænde gulvlamper, afspil musik fra Spotify på højtalerne og køre video med kamin på dit TV, når man f.eks. siger “OK Google, Hygge”.

Økonomi:

2 stk. Firkantede stålrør (Biltema)159,80 kr.
2 stk. LED Strip (Jem&Fix)296,00 kr.
Metalmaling (Jem&Fix)123,00 kr.
HiHome WiFi Smart Plug (Proshop)99,00 kr.
i alt for 2 lamper.677,80 kr.

East, West, home’s best!

Tja, det er helt rigtigt! Efter et halvt års flirt med Windows PC efter min gamle MacBook Pro fra 2008 gik død, er jeg endelig tilbage på MacBook Pro (basicmodellen med 8 Gb ram og 256 Gb harddisk).

Denne gang blev det den nye MacBook Pro M1 med Apples helt egen processer. Der er et godt tilbud på den lige for tiden, så jeg følte at jeg måtte slå til denne gang.

Det er ikke kun fordi, at jeg er kæmpe Apple fanboy, men jeg synes at Apples styresystemer kører helt fantastisk, især hvis man vil være kreativ med foto og video. Man kan helt sikkert de samme ting på en Windows PC, men det kører ikke lige så smooth, og så er det helt fantastisk at arbejde på en bærbar fra Apple.