Erdogan håber på hjælp fra Hagia Sophia (Ayasofya)

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er en presset mand for tiden. Landets økonomi står i stampe, arbejdsløsheden er historisk højt og Erdogan står historisk lavt i meningsmålingerne.

Det forlyder i kulliserne, at Erdogan er ved at miste kontrollen og overblikket, og derfor ønsker at tidligt valg, hvor han håber på at fange oppositionen med det forkerte ben, så han kan bevare magten.

Erdogan har inden et kommende valg, brug for at stå stærk i befolkningens øjne, og han har tidligere bevist, at han ikke er bange for at tage kontroversielle beslutninger, for at få den folkelige opbakning.

Erdogan håber denne gang, at overdragelsen af Hagia Sophia (Ayasofya) moskeen i Istanbul til Diyanet (Det Tyrkiske Direktorat for Religiøse Anliggender) og genopningen af bygningen som en moske, vil gøre ham til en populær mand igen iblandt det religiøse samfund i landet.

Hagia Sophia (Ayasofya) blev bygget i årene 532-537 som en katedral af den byzantiske kejser Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus, og blev senere omdannet til moske af Mehmed 2. (Fatih Sultan Mehmet), da Istanbul blev erobret af Det Osmaniske Rige i 1453. Hagis Sophia (Ayasofya) blev omdannet til museum af Mustafa Kemal Atatürk i 1934.

Sultanen Erdogan vil lukke de sociale medier! – igen!

Det er efterhånden allemandsviden, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan ikke er meget for den frie presse, oppositionen eller de sociale medier.

Tyrkiet har de seneste år været det land i verden, der har flest fængslede journalister i Verden. Den frie presse er nærmest ikke-eksisterende længere, da Erdogan og hans støtter enten har overtaget eller lukket medierne, der har været kritiske overfor sultanen eller hans politik. Tusindvis af journalister er derfor enten arbejdsløse eller har været fænglet i årevis.

Flere hjemmesider og de sociale medier har i perioder været lukket i Tyrkiet. Adgangen til Wikipedia er først blevet lukket op for nogle få måneder siden, efter siden har været blokeret i årevis. Facebook, Twitter og YouTube har også i perioder været lukket.

Erdogan er en presset mand for tiden, da hans støtte daler i meningsmålingerne og landets økonomi går dårligt. Den seneste melding fra Erdogan, hvor han på Twitter har skrevet, at han vil slå hårdt ned på de sociale medier, kommer derfor ikke som en overraskelse.

Ny personlig rekord!

Ny personlig rekord! Over 20 km og knap 22 tusinde skridt i dag! Det går fremad, og bliver nemmere at gå for hver dag der går. Man når langt med en god podcast i øret, og en flaske vand i hånden.

Wow! Det går fremad!

Det lykkedes i 6 ud af de sidste 7 dage at gå over 10.000 skridt, og få det daglige gennemsnit på over 10K 😊

Jeg tror ikke, at jeg har gået mere end et par tusinde skridt i gennemsnit de sidste mange år, så selvom det lyder som “et lille skridt, føler jeg det som et stort skridt i den rigtige retning” for mig.

Jeg håber på at bevare motivationen til at fortsætte på samme måde.

Efter længe overvejelser..

Efter nogle længe overvejelser, endte jeg også med at købe mit første smartur i denne uge. Jeg havde ellers i mange år, ikke gået med armbåndsur, da jeg alligevel af vane tog min telefon frem, for at se, hvad klokken var.

Jeg er begyndt at gå på arbejde om morgenen, siden vi efter flere måneders corona-lukning igen kan møde ind på kontorerne. For at motivere mig selv, og blive ved med at gå frem og tilbage på arbejde, tænkte jeg at det ville hjælpe, at kunne måle sine skridt, afstand osv.

Det var ikke nemt at finde ud af og beslutte sig for, hvilket smart ur det skulle være. Jeg har i årevis været Apple-bruger med iPhone, iPad, AirPod, Apple TV og indtil for nylig MacBook, så det var oplagt, at det sikre valg nok ville være et Apple Watch.

Efter at have set nogle anmeldelser på YouTube, endte jeg dog med at beslutte mig for, at jeg hellere ville bære rundt på et andet smartur. Mit valgt faldt på Huawei Watch GT2 46mm Black.

Her er nogle af årsagerne til, at det endte med dette valg:

  • Holder ca. 10 dages batteritid – i modsætning til 1-2 dage på Apple Watch
  • Ligner i formen et rigtigt armbåndsur
  • Man kan bruge den både på Android og iOS (hvis man nu skulle skifte telefon)
  • Den koster ca. 1/3 af hvad Apple Watchs nyeste model (billigste) koster
  • Man kan se sine beskeder og besvare telefonopkald, uden at have et ekstra simkort
  • Da jeg ikke er vant til at gå med armbåndsur, og ikke ved hvordan jeg vil reagere, vil jeg hellere “risikere” at miste 1.500 kroner, fremfor 3.500 kroner, som man skal punge ud med, hvis man satser på et Apple Watch.

Er de gule fagforeninger?

Jeg sad og arbejdede på kontoret i går, da min iPhone ringede og jeg blev forstyrret. Jeg kiggede på telefonen, og kunne se at der blev ringet fra et nummer, som jeg ikke kunne genkende.

Jeg tog telefonen og kunne høre, at jeg blev ringet op af en af de sælgere, som sikkert sidder på et callcenter, og har til opgave at sælge alle mulige mærkelige ting til folk. I dag havde sælgeren fået til opgave at sælge forsikringer for Det Faglige Hus.

Telefonsamtalen blev utrolig kort, da jeg ret hurtigt fortalte sælgeren, at jeg er valgt tillidsrepræsentant for HK. Sælgeren spurgte ikke yderligere ind til noget, og var tydeligvis klar over, at der ikke var så meget at komme efter 🙂

Til de af jer der læser dette – Det Faglige Hus, KRIFA og hvad de ellers hedder de gule – de er på ingen måde fagforeninger, og burde i stedet kaldes forsikringssselskaber. Jeg opfordrer derfor alle til at melde sig ind i en rigtig fagforening.

Skal IS-krigere og sympatisører have lov til at vende hjem?

Det er efterhånden allemandsviden, at terrororganisationen Islamisk Stat (IS) der har tiltrukket titusindevis af fremmedekrigere og sympatisører fra Europa de seneste år, har mistet fodfæste, og lige nu er ved at miste det sidste område, de har tilbage i deres såkaldte “kalifat”.

Ifølge terror- og mellemøsteneksperterne er IS trængt op i en krog, og deres dage talte. Dette er sådan set en glædelig nyhed for de fleste mennesker i verden, men alligevel kan man ikke lade være at tænke, hvad der skal ske med alle de tosser derude, der har været nede og kæmpe for IS eller støttet dem på andre måder, og vi nu kan risikere at skulle leve sammen med blandt os.

Senest har USA’s præsident Donald Trump skrevet på Twitter, at USA har et ønske om, at de europæiske lande tager imod de 800 tilfangetagede IS-krigere, som lige nu er fængslede i de tidligere IS-besatte områder. Trump skriver i sit tweet, at alternativet vil være, at IS-krigerne bliver sluppet fri.

Efter Trups tweet har der i medierne de seneste dage været fokus på de europæiske kvinder, som frivilligt er taget ned til IS-territorium, for enten at støtte IS eller leve under de islamiske regler i det såkaldte kalifat, og nu ønsker at vende hjem til Europa, nu hvor IS har mistet sit område.

Mange af kvinderne har været gift og fået børn med IS-krigere, og tager ikke afstand fra hverken IS eller dens ideologi. De ønsker dog at vende hjem til Europa, da IS har mistet deres områder, og de ikke kan leve det ønskede liv i Mellemøsten. Det er lige nu til diskussion, om de europæiske lande har pligt til at tage imod deres statsborgere.

Personligt mener jeg ikke, at IS ideologi på nogen måder er foreneligt med de vestlige eller demokratiske værdier vi lever under i Danmark eller Europa, og jeg tror heller ikke at disse mennesker kan omvæltes til at respektere vores værdier. De har alle aktivt truffet et valg ved at tilslutte sig IS, og bør derfor ikke have lov til at vende hjem.

Sultestrejke – rigtigt eller forkert værktøj?

Sultestrejke er kendt for at være en metode, som mange igennem tiderne har prøvet, for at sætte politisk fokus på et problem eller en sag. Senest har den kurdiske politiker og parlamentsmedlem fra det prokurdiske parti HDP Leyla Güven været i sultestrejke i nu over 99 dage (pr. 14. februar 2019).

Leyla Güven startede på sultestrejken mens hun selv var fængslet af de tyrkiske myndigheder, selvom hun blev valgt til parlamentet ved det seneste valg for partiet HDP, som i dag har flere af deres tidligere medformænd (Selahattin Demirtaş, Figen Yüksekdağ, Gültan Kışanak og Sebahat Tuncel) og tusindevis af andre lokalpolitikere og sympatisører mv. fængslet.

Leyla Güven offentliggjorde starten på sin demonstration og sultestrejken under sin retssag, og begrundede starten på sultestrejken med, at PKK lederen Abdullah Öcalan har været isolationsfængslet af de tyrkiske myndigheder de seneste år, uden at må få besøg af sin familie, advokater mv.

Man kan sige meget om Leyla Güvens begrundelse for at sultestrejke, og om det er en HDP parlamentarikers opgave at sultestrejke for lederen af en politisk organisation, som står på EU’s terrorliste, men måske er det vigtigere at tænke over, om sultestrejke overhovedet er et rigtigt værktøj at bruge, for at demonstrere for en sag.

Der findes utallige eksempler på sultestrejker, hvor demonstranter ikke har fået deres ønsker opfyldt. I stedet er de efter mange dages sultestrejke endt med store fysiske og psykiske skader, som de skal leve med resten af deres liv – hvis de overhovedet overlever sultestrejken! I mange tilfælde ender den sultestrejkende person alt andet lige som en svagere “modstander” for dem de bekæmper. Man bør derfor efter min mening overveje at stoppe at bruge sultestrejke som et demonstrationsværktøj, da metoden i mange tilfælde kan gøre mere skade, end muligheden for det gavn det kan give.

Solidaritet – gælder kun for pengeinstitutterne

Danske Bank har i dag meddelt, at de vil skære 2.000 stillinger væk i løbet af de næste 3 år. Det svarer til ca. 10 % af deres samlede medarbejderstab. Som begrundelse for fyringerne oplyser Danske Bank, at de vil nedsætte omkostningerne i driften.

Danske Bank har senest fremlagt et regnskab for 3. kvartal på 10 millioner kroner før skat. Dette resultat er ifølge banken mindre end forventet samt mindre end overskud fra tidligere kvartaler i 2011. Banken har altså alligevel trods en reduktion fortsat overskud – det kan man vel godt betragte som et godt regnskab, i forhold til mange andre virksomheder i den økonomiske krise.

VK-regeringen og dens støtteparti har i løbet af det sidste stykke tid givet flere bankpakker, der har overført flere hundrede millioner fra pengepungen, som tilhører os alle sammen. Det viser endnu engang, at pengeinstitutterne kun ønsker solidaritet, når de selv har brug for den. De løber fra deres samfundsmæssige pligt og vil spare 2.000 stillinger væk midt i den økonomiske krise.

Jordskælv i Wan

Byen Wan i Tyrkiet er i sidste uge ramt af et kraftigt jordskælv, som er målt til 7,2 på richterskalaen.
Det kraftige jordskælv og byens bygningsstandarter har gjort skaderne meget voldsomme. Mange bygninger er styrtet sammen og der meldes om flere hundrede døde og flere tusinde sårede.

Der er stor mangel på fødevarer, tøj, tæpper og især telte og varme. Flere hundrede familier skal de næste mange nætter sove udendørs i kulden. Trods der snart er gået en uge fra jordskælvet, er der fortsat mange mennesker, som ikke har fået den fornødne hjælp fra den tyrkiske regering.

Den lokale guvernør har nægtet at samarbejde og sidde i koordinationsudvalg med borgmesteren fra Wan, pga. at han repræsenterer det prokurdiske parti BDP (Freds og Demokrati Partiet). Politi og militæret har tilbageholdt nødhjælp sendt fra de nærliggende byer, som repræsenteres af demokratisk valgte borgmestre fra BDP.

Ikke nok med at regeringen og den nationale hjælpeorganisation Kızılay (Røde Halvmåne) har været passive, har der i medierne nærmest kørt en modkampagne mod hjælpearbejdet. Prominente TV-værter med forbindelse til de regeringsvenlige TV-kanaler har udtalt nedladende og racistiske kommentarer til det nødhjælpstrængte befolkning fra Wan. Derudover har en stor gruppe nationalister ytret deres glæde over jordskælvet og de store tab – med henvisning til, at Wan ligger i de kurdiske områder og hovedparten af de berørte mennesker er kurdere.