Dansk Folkeparti 3.0

De delegerede i Dansk Folkeparti valgte i går partiets 3. formand, siden partiet blev stiftet i oktober 1995. Det er i sig selv utroligt, at partiet kun har haft 2 formænd indtil nu, i de sidste 27 år partiet har eksisteret, når man tænker på, hvor tit der ellers sker ændringer og formændsskifte i de danske partier.

Det er ingen hemmelighed, at DF har været det parti i folketinget, der har været mest topstyret – endda i en sådan grad, at nogen måske vil kalde det udemokratisk, men det har indtil for nylig lykkedes partiet at holde sine repræsentanter i kort snor. De interne stridigheder blev dog markant tydelige under det netop afsluttede formandsvalg, hvor flere fløje i partiet gik i flæsket på hinanden – og alt fra grimme oplevelser med den ene formandskandidat til lydoptagelser fra hovedbestyrelsesmødet så dagens lys.

Den mest markante formandskandidat Morten Messerschmidt vandt formandsvalget med en tilslutning på over 60% af stemmerne fra de delegerede, men det ser ikke umiddelbart ud til, at den valgte formand kan skabe ro i partiet.

Det bliver spændende at følge kampene i partiet, og se hvilken opbakning den nye formand kan få fra sine egne partifæller og vælgerne.

Ali abi anısına..

Ali abiyi 2014 veya 2015 yılında yapılan seçimlerdeki çalışmalarda daha yakından tanıma şansım oldu.

Aylarca birlikte çalıştık, ülkenin daha özgür, daha demokratik ve barış ve kardeşlik dolu olması için çalıştık birlikte omuz-omuza.

Can Yücel’in Deniz Gezmiş için yazdığı şiir’de dediği gibi:
“En uzun koşuysa elbet Türkiye’de de devrim
O, onun en güzel yüz metresini koştu
En sekmez lüverin namlusundan fırlayarak…
En hızlısıydı hepimizin”

Ali abi de her zaman, her toplantıda, her miting de en önde, en çalışkanı, en hızlısıydı hepimizin.
Ali abi artık çok sevdiği Deniz, Yusuf ve Hüseyin yoldaşı ile birlikte, belki de şu an bir bardak çay ile hasret gideriyorlardır, memleket meseleleri eşliğinde.

Ali abi, bize bıraktığın umut ve verdiğin emek için teşekkürler. Devrin daim olsun, başta Sultan abla olmak üzere, ailenin ve tüm sevenlerinin başı sağolsun.

Har vi overhovedet et demokratisk valg?

Kommunalvalget den 16. november 2021 kan næsten ikke være gået nogens næse forbi, da der hænger valgplakater alle steder rundt omkring i det gangske land.

Eftersigende har vi et repræsentativt demokrati i Danmark – det betyder kort sagt, at vi borgere vælger nogle politikere, til at repræsentere os alm. borgere, til at træffe de rigtige beslutninger i Folketinget, byråd, regionsråd osv.

Men jeg er i tvivl – har vi overhovedet et demokratisk valg?

Jeg er i tvivl, fordi det danske valgsystem giver mulighed for to forskellige opstillingsformer for partierne og listerne, som opstiller til de førnævnte valg. Der er det der hedder siddeordnet opstilling, hvor det er vælgernes stemmer der afgør placeringen på kandidaterne, og hvem der bliver valgt til et valg. Derudover er der opstillingsformen partiliste, som går ud på, at partiet eller listen der opstiller til valget, kan afgøre, hvem der har hvilken placering på kandidatlisten, og dermed hvem der bliver valgt, hvis partiet/listen får stemmer nok, til at blive valgt.

Med opstillingsformen partiliste tager man min mulighed som borger for at vælge min repræsentant i byrådet fra mig, da det er de få medlemmer i et parti eller en politisk liste (det kan i nogle tilfælde være 5-10 medlemmer i de mindre partier/lister), der afgør om det er kandidat X eller Y der får de øverste pladser på opstillingslisten, og dermed kan vælges. Vi har flere gange set, at kandidater der har fået flere stemmer ikke bliver valgt, selvom nogen andre på en 1. eller 2. plads på listen med færre personlige stemmer bliver valgt til f.eks. byråd, regionsråd eller Folketinget på grund af opstillingsformen.

Jeg har svært ved at se, at “demokratiet taler” når det er de få partimedlemmer, som har afgjort opstillingslisten, der får sin vilje og får kandidater valgt, fremfor de mange hundrede/tusinde vælgere, der har prioriteret en anden kandidat.

Nogen argumenterer for, at partiliste opstillingen vælges for at undgå, at kandidaterne bliver valgt på baggrund af deres kendiseffekt, hvis de f.eks. er kendte i byen eller landet på grund af noget helt andet end politik. Der kan man argumentere imod, at det ikke er bedre, hvis det er den med de fleste venner i partiet der bliver prioriteret, fremfor hvem vælgerne gerne vil have valgt. En anden problematik mht. partiliste opstillingen er, at mange af de opstillede partier og lister vælger at placere f.eks. kandidater med anden etnisk oprindelse (som typisk tiltrækker flere stemmer end de fleste andre kandidater) i placeringer, der ikke kan udløse en plads i byrådet. Det kan man argumentere for, er den moderne måde at “udnytte” folk på.

Partierne og listerne der opstiller i partiliste form argumenterer deres beslutning med, at de slipper for den interne kamp om stemmerne, og at det giver bedre fællesskab og sammenhold i blandt kandidaterne, da de ikke skal konkurrere med hinanden.

Jeg er som vælger fuldstændig ligeglad med kandidaternes fællesskab og sammenhold, nu afholdes valgene jo ikke for at kandiaterne skal trives med hinanden, men for at demokratiet skal tale og vælgerne skal vælge deres repræsentanter i et repræsentativt demokrati. På den anden side, så går man glip af mange af kandidaternes arbejdsindsats, hvis de ligesom på forhånd kan se, at de har en placering på opstillingslisten, der ikke kan give en plads i f.eks. byrådet uafhængigt af deres stemmetal.

Jeg kender personligt flere politiske kandidater, der ikke har kørt den valgkamp de ellers ville have kørt, eller været engageret i valgkampen, fordi de har været placeret langt nede på listen ved partiliste opstilling. Jeg kender f.eks. en kandidat, der valgte helt at droppe sit kandidatur ved byrådsvalget i 2017 i Randers Kommune, på grund af den dårlige placering hun fik på opstillingslisten.

I dag blev Tim Cook lidt rigere – og jeg fattigere..

Ja, som overskriften indikerer, har jeg igen i dag investeret i nyt Apple-grej. Jeg har på det seneste dagligt været lidt små-irriteret over en meget lille og næsten usynlig ridse på skærmen af min iPhone XS Max 512GB fra 2020, og har derfor overvejet at købe en ny telefon. Jeg har igen-igen overvejet at prøve en Android telefon – især var der nogle gode tilbud på en Samsung Galaxy S21, men jeg vidste samtidig, hvordan det plejede at gå, når jeg prøver Android telefoner – og hvordan jeg igen inden længe har skiftet til iOS fra Apple.

Det blev lidt af et impulskøb, men jeg valgte at gå forbi den lokale 3-butik i frokostpausen, og det endte med, at jeg kom derfra med en Apple iPhone 13 Pro med 256GB derfra i skyfri blå – og blev ca. 9.000 kroner fattigere (godt det er så tæt på lønningsdag) 😊 Det var lidt mærkeligt at komme derfra – ikke på grund af den dyre telefon og min nye tilværelse som 9.000 kroner fattigere, men fordi jeg først nu kom ud for de nye regler på plastikbæreposer, som trådte i kraft den 1.1.2021. Det koster nu minimum 4 kr. at få en plastikpose, uanset hvor stort et beløb du køber for i butikken.

Jeg har været Apple iPhone bruger siden iPhone 3GS, og har haft de fleste modeller (iPhone 4, iPhone 5, iPhone 5S, iPhone 6S, iPhone XS Max) og nu iPhone 13 Pro. Imellem telefonerne har jeg flere gange haft et “nu skal jeg prøve Android igen-flip”, men er hver gang skiftet tilbage til iOS og iPhone inden længe. Android telefonerne kan ligeså meget som iPhones og mere til, men brugeroplevelsen på iPhone er bare mere mig.

Hvad kan man tillade at lægge op på Facebook som offentlig ansat?

Der er lige pt. en sag kørende i den lokale presse i Randers, hvor et byrådsmedlem offentligt har kritiseret en leder i kommunen, for at have delt et billede på Facebook med sin veninde, hvor der i teksten er angivet, at de sammen skal til “mandestrip”.

Byrådsmedlemmet har valgt at sende opslaget til hele byrådet, og kritiseret Facebook opslaget med lederen. Der er ingen tvivl om, at opslaget er delt som et privat opslag, og forhåbentlig var rettet mod de to veninders venner og bekendte, som følger dem på Facebook, og iøvrigt er der ingen tvivl om, at opslaget er af privat karakter, som ikke har noget at gøre med deres arbejdsliv eller funktion som kommunale ledere.

De gyldne spørgsmål er så – hvad kan man tillade at lægge op på de sociale medier som offentlig ansat/leder? Skal der være nogle særlige regler for, hvad man kan dele på sin private Facebook side, når man er offentlig ansat/leder? Skal man begrænses i at gå til mandestrip, fordi man er offenlig ansat/leder, selvom det i sig selv ikke er nogen ulovlig handling?

Ja, der er mange spørgsmål, og skal man tro debatten på de sociale medier, så er der mindst ligeså mange holdninger til dem. Personligt mener jeg ikke, at man som offentlig ansat/leder skal begrænses i sin ytringsfrihed eller private interesser, medmindre det er helt uforeneligt med sit erhverv. Et helt ekstremt tilfælde kunne f.eks. være, at man nok ikke kan være medlem af de berygtede motorcykelklubber, samtidig med at man er politibetjent eller lignende.

Det er svært at sige, hvad der helt præcist ligger bag “sagen”, men man må erkende, at vi lever i en ny tid, hvor de sociale medier er kommet for at blive, og vi allesammen lever i et stort “big-brother-show”, hvor man nemt kan finde ud af, hvad hinanden laver, eller hvem folk er sammen med. Vi lever samtidig i et frit og demokratisk land, hvor alle uanset deres erhverv må ytre sig som privatperson, så længe det ikke handler om en konkret sag, eller påvirker deres omdømme i forhold til deres erhverv.

Afghanistan – krigen der ikke kunne vindes

Mange hørte måske først om landet Afghanistan efter 11. september 2001, hvor terrororganisationen Al-Qaeda udførte det mest spektakulære terrorhandling i verden, da de fløj to fly ind i World Trade Centers “tvillingetårne” (Twin Towers) i New York, USA.

Den Amerikanske regering pegede kort tid efter angrebet på Al-Qaeda og dens leder Osama Bin-Laden, og indledte en militæroffensiv mod Afghanistan, hvor Bin-Laden eftersigende opholdt sig. Den militære operation blev støttet af NATO-landene – heriblandt Danmark.

Efter at USA, Danmark og andre NATO-lande har været militært til stede i Afghanistan i snart 20 år, har de valgt at forlade Afghanistan, og lade den lokale Afghanske regering, som er plaget af korruption og ustabilitet være alene med Taliban, som ser ud til at overtage flere og flere byer, efter NATO-landene har forladt landet.

Skal man tro på billeder og videoer på de sociale medier, ser Taliban ud til at have overtaget flere lufthavne, og har nu kontrol over flere militærhelikoptere, som NATO-landene havde overdraget til den Afghanske hær. Jeg ved ikke om der er fortilfælde for, at en ekstrem islamistisk organisation har haft adgang til militærhelikoptere, det kunne i hvert fald måske godt have haft en negativ indflydelse på krigen i Syrien og Irak, hvis ISIS havde haft sit eget luftvåben.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har i dag meddelt, at den danske ambassade i Afghanistans hovedstad Kabul lukker midlertidigt, og samtlige ansatte evakueres, herunder de cirka 45 lokalt afghanske ansatte.

45 danske soldater (herunder 2 konstabelelever under øvelse i Danmark) har mistet livet i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Danmark er det NATO-land, som har haft de største tab per indbygger.

Efter 20 års krig med store menneskelige og økonomiske tab kan man konkludere, at alt er på vej til at blive det samme i Afghanistan, netop som det var for 20 år siden inden krigen og alle tabene.

Endelig fået min første vaccine

Det blev endelig min tid til at få min første Covid-19 vaccine i dag! Jeg tilhører målgruppe 10d3 i vaccinationskalenderen, som er i den andensidste målgruppe, hvilket tydeligt viser, hvor langt vi er nået med vaccinationerne i Danmark.

Jeg fik et brev i min e-Boks i sidste uge, hvorpå der i brevet stod, at det nu var blevet min tur til at blive tilbudt en Covid-19 vaccine, og at jeg kunne gå ind på hjemmesiden vacciner.dk for at bestille en tid. Jeg gik fluks ind på hjemmesiden, men det tog mig ikke lang tid at konstatere, at jeg ikke var den eneste der havde fået brevet. Der var tydeligvis mange der ville det samme som jeg, hvorfor der ligesom ved “årsopgørelsestid” på SKATs hjemmeside, var lang ventetid, for at kunne komme ind på siden.

Efter ca. 45 minutters venten, blev det endelig min tid til at booke en tid til vaccination, men nu fremgik det på siden, at der ingen ledige tider var i min bopælskommune Randers og næst nærmeste vaccinationscenter Hobro, men at jeg kunne komme til Aarhus den 9. juli 2021, for at få min første Pfizer/BionTech vaccine imod Covid-19.

Jeg tænker at det havde været oplagt at kunne booke den første ledige tid, uanset hvor langt man skal hen i kalenderen, for at finde en ledig tid. Det må enten være en systemfejl i bookingssystemet, eller en ikke helt gennemtænkt procedure i vaccinationssystemet, at der stod “ingen ledige tider” ved Randers og Hobro.

Jeg orkede ikke rigtigt at ringe til hotline, hvorfor jeg bookede min første og anden vaccinationstid i Aarhus.

I dag blev jeg så vaccineret, min første vaccine. Her 15 timer efter vaccinationen, er der ingen betydelige bevirkninger, jeg håber det fortsætter på samme måde de kommende dage.